- Olieprisen er faldet med omkring 10 dollars per tønde siden 5. juli.
- Brent nåede 102,73 USD og WTI 99,13 USD ved lukketid.
- Frygt for recession og lavere efterspørgsel presser priserne.
- Norges olie- og gasstrejke reducerer produktionen med 89.000 tønder olieækvivalenter/dag.
Olieprisen per tønde har haft et betydeligt fald på 10 dollars pr. tønde fra og med den 5. juli, som følge af bekymringer om en mulig global recession. Dette fald sker i en kontekst af fald i efterspørgslen efter brændstoffer og afbrydelser af leverancer, en situation forværret af en strejke blandt ansatte i olie- og gassektoren i Norge.
Den internationale olieprisudvikling
Brent-olieprisen, verdens førende reference, faldt med 10,77 dollars (-9,5%), til 102,73 dollars per tønde ved kl. 18:43 rumænsk tid. Denne nedgang markerer en betydelig ændring i den globale energimarkeds dynamik.
På det amerikanske marked faldt West Texas Intermediate (WTI) olie med tilsvarende 9,30 dollars (-8,6%), og lukkede fredag til 99,13 dollars per tønde. Det er vigtigt at nævne, at handlerne med WTI var suspenderet mandag den 4. juli på grund af den amerikanske nationalhelligdag.
Faktorer, der påvirker olieprisen
Frygt for en recession
Ifølge Robert Yawger, futuresdirektør for energi hos Mizuho New York, “Markedet bliver strammere, men priserne falder stadig, og den eneste måde at forklare det på er frygten for en recession for hver risikabel aktiv”.
Futureskontrakterne faldt samtidig med aktiemarkederne, hvilket indikerer en formindsket efterspørgsel efter olie. Investorerne er bekymrede for en mulig recession, i en tid hvor internationale centralbanker strammer pengepolitikken for at bekæmpe inflationen.
Europas og Asiens påvirkning
I Europa er den økonomiske aktivitet faldet markant i sidste måned, og indikatorerne forventer et muligt fald i det aktuelle kvartal. Forbrugerne har reduceret deres udgifter som reaktion på de stigende omkostninger.
Sydkorea oplever allerede inflationens virkninger, der i juni nåede det højeste niveau i de sidste 24 måneder. Offentlige myndigheder er bekymrede for en afmatning i den økonomiske vækst og en nedgang i efterspørgslen efter olie.
Strejken i Norge
Strejken blandt ansatte i Norges olie- og gassektor forventes at reducere produktionen med 89.000 tønder olieækvivalenter om dagen, hvoraf naturgasproduktionen udgør 27.500 tønder olieækvivalenter pr. dag, ifølge producenten Equinor.
Store producenters strategier
Saudi-Arabien og det asiatiske marked
Saudi-Arabien, verdens største olieeksportør, har hævet priserne på olie til asiatiske kunder i august til rekordhøje niveauer, udnyttende det begrænsede udbud og den høje efterspørgsel.
Ruslands advarsel
Den tidligere præsident i Rusland, Dmitrij Medvedev, advarer om at et muligt forslag fra Japan om at sænke prisen på russisk olie til 50% af de nuværende niveauer kunne reducere mængden af råolie tilgængelig på markedet og skabe prisstigninger til mellem 300 og 400 dollars per tønde.
I forbindelse med G7-mødet besluttede lederne at undersøge muligheden for midlertidige prislofter for import af russiske fossile brændstoffer, herunder olie, for at begrænse ressourcer, der bruges til at finansiere militær operation i Ukraine.
Perspektiver for energimarkedet
Bank of England-advarsler
Bank of England vurderer, at verdensøkonomiens udsigter er markant forværret på grund af de massive stigninger i råvarepriserne, som driver inflationen og risikerer at bremse den globale økonomi.
PMI-indekset for eurozonen nåede i juni det laveste niveau i de sidste 16 måneder, og eurozonen voksede kun med 0,2% i andet kvartal.
Citigroup-forudsigelser
Citigroup-analytikerne forventer, at prisen pr. tønde kan falde brat til 65 dollars ved årets slutning og til 45 dollars ved udgangen af 2023, hvis recessionen påvirker efterspørgslen efter råolie. Historiske data tyder på, at olieefterspørgslen bliver negativ kun i de mest alvorlige globale recessioner, men olieprisen falder i alle recessioner.
Situationen i Rumænien og udtalelser fra energiministeren
Forventninger til prisnedsættelser
Faldet i olieprisen på verdensniveau bør også få effekt i Rumænien. Energieministeren Virgil Popescu har udtalt, at de store tankstationkæder har pligt til hurtigt at sænke brændstofpriserne i den aktuelle situation.
Når man bliver spurgt om at opretholde høje priser ved pumpen på trods af faldet i oliepprisen, forklarer Virgil Popescu: “Det er et meget legitimt spørgsmål, og efter denne prisnedgang bør vi også se en nedgang i prisen på benzin, primært. Hvorfor jeg taler om benzin, er fordi Rumænien producerer mere benzin fra råolie, end vi kan forbruge, og vi er nettoeksportør af benzin; prisen på tønden er faldet, så bør benzinen falde; diesel pris bør også falde der, men der køber vi kun halvdelen af den mængde, Rumænien forbruger, fordi dieselproduktionen er mindre end forbruget, og dieselprisen er ikke faldet i samme procent, men den er også faldet der.”
Rumæniens brændstofmarkedets særheder
- Benzin: Rumænien producerer mere benzin end det forbruger internt og er nettoeksportør
- Diesel: Vores land importerer cirka halvdelen af det nødvendige dieselforbrug
- Denne forskel i handelsbalancen påvirker, hvordan de internationale priser reflekteres ved pumpen
Appel til distributionskæderne
Ministeren tilføjede, at i den kommende periode forventes en Justering af brændstofpriserne: “Deklarationen var ikke obligatorisk, den var frivillig; dem, der ønskede at deltage frivilligt, påtog sig fra begyndelsen denne prisnedsættelse. Jeg mener, at vi i den nærmeste periode også vil se en nedadgående korrektion af brændstofpriserne. Lad os se i de kommende dage, for vi skal se i de nærmeste dage, at der sker noget godt med benzinprisen og derefter dieselprisen, eller måske samtidig med benzinprisen. Det ville være normalt, det ville være rigtigt, det burde de store benzinstationer gøre, som skulle være retfærdige over for rumænerne. I det øjeblik købsværdien falder, skal I også sænke prisen, ligesom da olieprisen steg, steg dieselprisen, og I hævede prisen”.
Konklusioner
Et fald i olieprisen per tønde på 10 dollars udgør en betydelig udvikling på det globale energimarked, drevet af bekymringer om en potentiel global recession. Selvom der er pres for, at disse nedgange afspejles i pumpen i Rumænien, er det endnu usikkert, hvor hurtigt og i hvilken udstrækning brændstofdistributører vil justere priserne for slutbrugerne. Rumæniens særlige situation som benzin-eksportør og diesel-importør gør, at virkningen er forskellig for de to brændstoftyper.